Johannes Bomberjakke
Johannes bomberjakke er voksenudgaven af jakken af samme navn fra min bog Vintagestrik – til børn fra 2 til 10 år. Den har dog ekstra finesser med skrå saddelskuldre og vendepinde til at forme ærmer, for at skabe en bedre pasform. En dejlig vams, der kan bruges som overgangsjakke i foråret eller som en lun omfavnelse på en kold dag. Den strikkes i Saga med en rigtig lang løbelængde, så selv om der strikkes med i alt 5 tråde holdt sammen er jakken ikke usædvanlig tung, men føles let og ”crispy”.
XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL
Passer til en brystvidde på: 80-85 (85-90) 90-95 (95-105) 105-115 (115-125) 125-135 cm
Overvidde
103 (107) 114 (121) 129 (136) 147 cm
Fuld længde (målt midt bag minus halskant)
54 (55) 56 (57) 58 (59) 60 cm
Ærmelængde
44 (44) 46 (46) 46 (46) 46 cm
Garn
Saga fra Filcolana i farve 101 Natur
Alva fra Filcolana i farve 101 Natur
- Der strikkes med fire tråde Saga og en tråd Alva gennem hele arbejdet.
Garnmængde
Saga: 450 (450) 500 (600) 650 (700) 700 g
Alva: 100 (100) 125 (150) 150 (175) 175 g
Knapper
5 stk ca. 30-33 mm i diameter
Vejledende pinde
7 og 8 mm
Strikkefasthed
11 m x 18 p = 10 x 10 cm på pind 8 mm i glatstrik efter vask